Aniline fremstilles af skind i høj kvalitet og har en helt naturlig overflade, hvor skindets egne mærker og variationer bevares. Det giver hvert stykke læder et unikt udtryk med masser af karakter.
Læderet er farvet uden efterfølgende overfladebehandling, hvilket betyder, at porerne forbliver åbne. Det gør anilinlæder åndbart, blødt og behageligt at sidde i.
Med tiden udvikler læderet en smuk patina, og farven kan ændre sig naturligt ved brug og påvirkning fra lys. Variationer og mærker i læderet er en del af materialets naturlige udtryk og skal ikke betragtes som fejl.