Fire medarbejdere – én fælles historie:

Fire medarbejdere – én fælles historie:

Krig og uroligheder i Syrien tvang tusindvis af mennesker til at forlade deres hjemland. Fire af dem har i dag fundet tryghed, fællesskab og en meningsfuld hverdag hos systuen Pana i Ry – med mulighed for at bruge deres erfaring fra tekstilbranchen.

Book et online møde
Fire medarbejdere – én fælles historie:

Fire medarbejdere – én fælles historie:

Krig og uroligheder i Syrien tvang tusindvis af mennesker til at forlade deres hjemland. Fire af dem har i dag fundet tryghed, fællesskab og en meningsfuld hverdag hos systuen Pana i Ry – med mulighed for at bruge deres erfaring fra tekstilbranchen.

Book et online møde

Fire medarbejdere – én fælles historie: "Vi har fået et godt liv i Danmark – og et arbejde, vi er stolte af"

Krig og uroligheder i Syrien tvang tusindvis af mennesker til at forlade deres hjemland. Fire af dem har i dag fundet tryghed, fællesskab og en meningsfuld hverdag hos systuen Pana i Ry – med mulighed for at bruge deres erfaring fra tekstilbranchen.

 

"Jeg ville hellere køre langt end at opgive mit fag"

Da krigen i Syrien brød ud, valgte Mohamed Amer at flygte til Danmark i 2014. Senere fulgte hans hustru og parrets fire børn. I Syrien drev han sin egen lille systue, hvor han syede og solgte gardiner.

"Jeg kunne ikke finde tilsvarende arbejde i Skive, hvor vi først boede, så jeg valgte at køre 90 kilometer hver vej til Ry. Jeg ville hellere tage den lange tur for at få et job, hvor jeg kunne bruge mine evner," fortæller han.

I dag bor familien i Horsens, og turen til arbejde er nu nede på 30 kilometer.

"Jeg er rigtig glad for mit arbejde, og jeg har nogle gode kollegaer. Her er et godt fællesskab, og vi hjælper hinanden. De danske kollegaer er gode til at forklare tingene, og det betyder meget," siger Mohamed.

"Her arbejder chefen sammen med os"

Khabat Ali Youssef kom til Danmark i juni 2016 sammen med sin hustru og børn. I Syrien arbejdede han i 12 år med tekstiltryk, men da det ikke var muligt at finde lignende arbejde her, søgte han ind hos systuen i Ry.

"Det var svært i begyndelsen – men nu trives jeg. Jeg bor i et rækkehus halvanden kilometer fra arbejdet, og det er nemt," siger han.

Især forskellene i arbejdskultur har gjort indtryk:

"I Syrien arbejder mange chefer ikke selv, men her i Danmark arbejder chefen sammen med os – og det betyder meget. Pia arbejder side om side med os og lytter til os," fortæller Khabat.

"Det bedste er, at jeg kan bruge min erfaring"

Sammen med Mohamed Amer flygtede Mohammad Alhomsi til Danmark i 2014. Hans hustru og to børn kom halvandet år senere, og familien bor i dag i Silkeborg.

I Syrien drev han sin egen systue, mens hans hustru stod for butikken.

"Fordelen ved at være selvstændig var, at jeg selv bestemte arbejdstiderne. Her er arbejdstiderne faste – og nogen bestemmer over min tid," siger han med et smil.

Han har arbejdet hos Pana siden 2017.

"Det bedste er at have et job inden for det, jeg kan. Her kan jeg bruge min erfaring med at sy, og det betyder meget for mig. Og så har jeg gode kollegaer," siger Mohammad.

"Jeg stopper ikke – jeg elsker mit arbejde"

Laila Khalil er 50 år og uddannet tøjdesigner. I 2017 forlod hun Syrien med sine tre børn for at blive genforenet med sin mand i Danmark.

Rejsen gik gennem Libanon og Tyrkiet – en hård periode med lange arbejdsdage og lav løn.

"Det var svært at sige farvel til min mand, da han rejste, og især i Tyrkiet var det hårdt. Jeg arbejdede 12-15 timer om dagen, mens min søster passede børnene. Det var en svær tid," fortæller hun.

I Danmark begyndte hun i praktik hos Pana i 2018, samtidig med at hun gik i skole for at lære dansk. Året efter blev hun fastansat i systuen i Ry.

"Jeg kendte ikke mange mennesker, og sproget var svært. Men jeg føler mig hjemme her. Min læge siger godt nok, at jeg bør stoppe på grund af min skulder, men det gør jeg ikke. Det ville være alt for kedeligt at gå hjemme. Jeg er glad for både mit arbejde og fællesskabet," siger hun.

Fællesskab, hvor forskelle gør en forskel

Hos Pana mødes mennesker med vidt forskellige baggrunde i et fælles fag – og en fælles stolthed over håndværket. Historierne fra Mohamed, Khabat, Mohammad og Laila viser, hvordan erfaring fra Syrien og nye muligheder i Danmark kan gå hånd i hånd.

Better by Pana er en del af Pana A/S og har mere end 40 års erfaring med produktion af tekstilløsninger – især gardiner og interiør til erhverv, detail og institutioner. I dag er virksomheden kendt for sin kombination af dansk design, lokalt håndværk og bæredygtige materialer – og for at skabe arbejdspladser, hvor forskellighed og fællesskab går hånd i hånd.

 

Tekst: Journalist Mikael Sand, JVR Consult. Tlf.: 30561992. Mail: ms@jvrconsult.dk.

Skal du også
bruge en special-
løsning?

Få konkret rådgivning

Virksomheder med tillid til os

bubble